Byggeriet er allerede mindst to måneder forsinket i forhold til den oprindelige plan, men administrerende direktør og indehaver af Jaco Supermarkeder A/S, Ida Jacobsen, håber, at den nye SuperBest kan åbne dørene for sine første kunder allerede til oktober.
– Vi regner med at gå i gang med byggeriet allerede i midten af juni. Og så håber vi på, at der kan holdes rejsegilde i august, inden vi åbner dørene for de første kunder engang i oktober, fortæller Ida Jacobsen.
Det nye varehus bliver bygget på den grund, hvor en tidligere SuperBest sidste sommer brændte ned til grunden.